Selvværd
Et dårligt selvværd hænger ofte sammen med en meget kritisk indre dialog. Det kan f.eks. være "hvorfor gør jeg nu det igen". "Jeg burde vide bedre". "Uanset hvad jeg gør, så lykkes det ikke".
Set helt nøgternt er det jo helt logisk, at dine tanker om dig selv vil påvirke hvorvidt du oplever dig som som "god nok", "ikke god nok" - eller "fantastisk".
Så det betyder, at løsningen er bare at holde op med at tænke negativt og tænke positivt i stedet for?
Så let er det desværre ikke :). Typisk har vi mange, mange års vane med selvkritiske tanker, og det betyder, at tankerne meget let kommer til os.
Derimod kan vi med træning og fokus øve os i at lade være med at engagere os i tankerne. Dvs. lade tankerne gå som skyer på himlen - uden at tankerne kommer til at bestemme over os, og hvad vi gør.
Dette vil jeg gerne hjælpe dig med at træne. Målet er, at du finder fred og forståelse for hvem du er, og hvordan du har det - så de selvkritiske tanker får mindre magt over din hverdag.
NB! "Dårligt selvværd" er IKKE omfattet af den offentlige psykologordning. Og du kan således ikke få en henvisning fra lægen alene med dette som grundlag. En evt. behandling skal derfor ske for egen regning - eller igennem en sundhedsforsikring.
Nogle gange vil dårligt selvværd dog udgøre en del af f.eks. en angstproblematik eller depressionsproblematik - og så vil du kunne få en henvisning fra egen læge.